© Webmaster 2020.
Her er en byggevejledning til bygning af en bro efter Leonardo da Vinci princip for bygning af en transportabel bro bygget ved hjælp af Lego®.

Leonardo da Vinci foreslog i sin tid broen bygget som samlesæt af træ og den kan i pricippet bygges uden brug af tapper, søm og bolte da konstruktionen spænder sig selv sammen når den belastes. Den eneste forarbejdning af bjælkerne til broens underbygning er en fordybning i hver ende og en fordybning på midten af hver langsgående bjælke. Leonardo da Vinci's idé var at anvende broen som en transportabel militær bro.

Jo længere de langsgående bjælker, dragerne, er jo fladere bliver broen. Der kan være fra 2 drager, og opefter, parrallelt helt afhængig af hvor stor belastning broen skulle kunne bære.
 
© Webmaster 2020.
Der kan evt. indsættes et stabliserende kryds mellem de to yderste drager i hver ende af broen.

Her er en mindre fotoreportage om og byggevejledning til bygning af Leonardo da Vinci's bro i Lego ® Technic ™. Der er også et eksempel på en nutidig muret bropille, som er 12 elementer høj og som kan bruges hvis broen skal bruges som jernbanebro. Samt eksempler på konstuktion af en simpel rampe med anvendelse af færrest mulige Lego® elementer og som har en stigning på 1:16 som svarer til ca. 3,6° og 6,25%. Rampen bliver 14 skinner lang.


 
da Vincis konstruktion. © Webmaster 2021.

Der findes en dansk model af broen i fuld størrelse, altså 1:1, som går over Spangå, ved 7960 Karby på Mors. Broen fører en sti over åen, den er 7 m lang og opført i egetræ i 2010. (LatLng: 56.777139, 8.554367).

Der findes endnu en dansk model af broen i fuld størrelse, altså 1:1, på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.

Middelaldercentret er et frilandsmuseum, oplevelses- og forsøgscenter med fokus på dansk middelalder omkring år 1400.

Middelaldercentret, Ved Hamborgskoven 2, 4, 4800 Nykøbing Falster. Der kører en lokal bus fra Nykøbing F Station til centeret. Som det ses på fotoet her ved siden af er det kun underbygningen som er konstrueret. Fotoet er taget i sommeren 2021.


Leonardo da Vinci

 
Leonardo da Vinci. © Webmaster 2020.

Leonardo di ser Piero da Vinci blev født 15. april 1452 i Italien, og døde 2. maj 1519 i Frankrig. Han var italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.

I Frankrig var Leonardo da Vinci i tjeneste hos den franske konge Frans I, og fik et landsted, Château du Clos Lucé, nær kongens residens på slottet Château d'Amboise i byen Amboise ved floden Loire.

Landstedet Château du Clos Lucé i Amboise er i dag museum for Leonardo da Vinci, som levede de sidste 4 år af sit liv i Amboise. Museet Clos Lucé ligger i gåafstand fra stationen i Amboise. Amboise ligger ca. 230 km syd for Paris. Toget udgår fra Gare d'Austerlitz og kører via Orleans og det tager fra lidt over 2 timer, med toget direkte, til 3½ time hvis der er togskifte i Orleans.

I parken til Château du Clos Lucé er der blandt andet opstillet 10 modeller designet af Leonardo da Vinci. Disse er i fuld størrelse og her kan man også prøve de specielle små både med skovlhjul i åen som løber gennem parken samt se da Vincis orangeri og køkkenhave.

Byen er også spændende i det der blandet er en lodret kalkvæg, en forkastning af undergrunden, hvori der er konstrueret lejligheder/huse direkte ind i kalken. Disse hule-lejligheder ligger på vejen mellem slottet Château d'Amboise og landstedet Château du Clos Lucé, og er stadig, den dag i dag, beboet.